SKATTEKONTO – hvad er det?

Alle virksomheder i Danmark blev for et par år siden udstyret med en Skattekonto. Mange spurgte sig selv, hvad sådan en nu skulle bruges til og til hvis fordel den blev oprettet.

Skattekontoen omfatter selskabsskat, moms, lønsum, udbytteskat, punkt- og miljøafgifter, told, A-skat/AM-bidrag for ansatte samt gebyrer og renter. Ideen er, at skattekontoen skal give et bedre overblik over, hvad din virksomhed skylder SKAT. Før i tiden kunne det f.eks. være rimeligt uoverskueligt at finde hoved og hale i momsangivelser og betalinger, hvis ens virksomhed havde været bagud med betalingerne. Det var meget langsomligt at få et ”kontoudtog” fra SKAT og når man så havde modtaget det, var det nærmest umuligt at tyde hvad der stod på det. Med Skattekontoen går man blot ind på SKAT.dk via sin NemID og slår op på Skattekontoen, som kan vælges øverst i billedet.

Jeg vil klart anbefale alle virksomheder løbende at tjekke deres Skattekonto, f.eks. én gang i kvartalet. Der kan nemlig ske en fejl, og dette får man ikke nødvendigvis at vide af SKAT. Specielt ikke hvis man kommer til at skylde noget, uden måske at være klar over det. Hvis beløbet er under kr. 5.000, så står det skyldige beløb og trækker renter (0,8% pr. måned som en dag til dag rente) indtil det bliver opdaget og man får indbetalt det skyldig beløb. Dette er selvfølgelig nemt og praktisk for SKAT men knap så fordelagtigt for virksomhederne.

Så derfor skal budskabet være: Afstem din Skattekonto, som du ville afstemme din bank.

Leave a Comment

Comment (required)

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

Name (required)
Email (required)